Sanne Flyvbjerg

Patarei, Patarei, Patarei

Essay

Henning Larsen Fond

Konkurrence: At skrive om arkitektur

Arkitektens Forlag

 

ISBN: 978-87-7407-416-8

"Jeg drømmer om at udveksle med fortidens steder, de forladte steder, de nedlagte steder. Det ødelagte, det henlagte, der rummer viden og tråde tilbage. Historiske rødder, omend også ubehagelige påmindelser om det, der ikke fungerede. Eller ikke fungerer længere. Det, der blev til historie. Og så bygge en arkitektur, der integrerer fortidens rum. Der tør bruge kroppen og lade sig overrumple og ruske ud over papiret. At blive en smule irrationel, lidt pågående og bruge det imaginære potentiale i forvirringen. Lade sig drage af labyrinten, at bygge den og lade den være arkitektur på linje med det fuldt funktionelle. Jeg drømmer om at bukke hovedet ind under en trappe og blive overrasket over, at rummet virker større, end jeg havde regnet med."

Haven

Prosa på Asperupgård

"Her står det sokkelløse hus og vandrer. Hele tiden flytter murene sig en lille smule ud. Det er havens fugtige jord, der trækker. I køkkenet vokser en revne på væggen som kvisten på et tørt træ. Kunne huset slå rod i haven, ville det nok vælge en dag i maj. Kunne huset slå rod i haven, ville det nok vende alle fire skorstene mod jorden og bare plante dem ned."

Smedens digte

Prosa

"Smed [smeð]: Smeden er en håndværker, en mager af træ, ord og andre materialer. Smeden er bygget af sit værktøj, og hans erindring er gjort af tømmer, spoler og bånd af metal. I hånden har han en lokkedorn, en fusthammer og en stillestok."

Observatorium

Prosa

"Jeg husker forvandlinger, der er båret af tallet 3, og jeg går ud på en struktur under jorden. Her er bygninger udenom bygninger, her er stof, teksturer og tråde, der trækker mine fødder ned. Jeg går videre ud, på søjler og sokler, byggesten, brokker og endda gavlen fra før, gavlen med udsigten over fjorden. Her vokser stængler imellem korn af jord, og alle bygninger, jeg går igennem, ligger i mit sind, bygget af tid og erindring."

FJORD

Video + prosa + lyd

Samarbejde med musiker Uffe Nørtoft

Del af serien Slidescapes

 

 

Et hus i en dal

Prosa

"Mit hus står på ensomheden, og jeg står på den, det er der ikke noget nyt i. Huset er gammelt, er ikke bygget i går, og alligevel finder jeg hele tiden ny isolering, der ligger og svæver i vinden, som om det er blevet glemt. I stuen står stolen, den røde, med puderne, der lugter af støv, og jeg ser skyen rejser sig, når han sætter sig tungt i puden. Hvis han rejser sig op, falder skyen tilbage i puden, men ind til da, hænger den over hans hoved, som en forvisning, et dække og en del af den isolering, der svæver i vinden. Enten fordi der ikke var plads i vores vægge. Eller også fordi det var en helt anden slags mur."

"Huset er stedet er boligen er hjemmet, og hjemmet ligger i landsbyen, hvor naboerne har rod. De bygger mellem asketræer og frugt, imellem gamle gårde, frysehuse og arealer, der er vokset til med nælder. De river noget gammelt ned og bygger nyt med naboer, flamingo, tømmer, stål og en lille smule tegl. De er matriklen i midten, og naboerne er alt det uden omkring og imellem bærende bjælker."

Lady Alice

Roman

LADY ALICE, 2. udgave

© Sanne Flyvbjerg 2014/2018

 

LADY ALICE er baseret på en rejse til Den Demokratiske Republik Congo, som Sanne Flyvbjerg foretog med billedkunstner Søren Assenholt i 2010. Bogen blev udgivet i forbindelse med udstillingen NotAboutKarenBlixen på IKM, Oslo Museum i April 2014, som del af totalinstallationen Nonverbal Exchange.

 

ISBN 978-87-997344-0-5

"Søren siger, at Congo er en meget gammel bil. Han griner. Den kører på fælgene. Men den kører. Og den bliver ved med det. Kan du huske, da vi skulle i skoven med Jules og Professoren? Kan du huske, at den første bil gik i stykker? Jeg mindes noget med et bagsæde. Vi sad meget tæt, og sveden løb under huden på plastiksædet. Gik bilen i stykker? Ja, den gik i stykker. Hvad gjorde vi så? Der kom en anden bil. Kan du ikke huske det? Nej. Jo, måske svagt. Vi holdt ind i vejkanten, og vi var højt oppe. Kunne vi se ud over byen? Floden? Jo. Nu husker jeg at folde mig selv ud af bilen. Jeg følte, at jeg skulle strækkes ud, min nakke knækkes på plads. Jules grinte og tørrede panden med et lommetørklæde. Det var der, byen begyndte at forandre sig. Det var der, det gik op for mig, hvor lille en del af Kinshasa, vi bevægede os igennem. Hvor lidt, vi så. Hotellet. Akademiet. Og vejkanten imellem. Hvordan vi gik og gik imellem små udvalgte punkter. Professorens hus, eller huse. Hans koner og familier. Jules’ familie. Vejen mellem byen og lufthavnen. Jeg så aldrig noget af den moderne by. Tror jeg ikke. Google viser mig mange billeder, jeg ikke kan genkende. Kan du huske, hvordan de reparerer alting og får det til at køre? Kan du virkelig ikke huske det? Der kommer altid en anden bil."

"A woman protects the future, a goddess displayed in one of the first exhibition cases we pass in the ethnographic museum on the hill in the outskirts of Kinshasa. We are going up there to see if we can find Lady Alice in the courtyard. I find out that women are celebrated in Congo, and that Women’s Day on 8th March is a gigantic party for women; all mothers, all sisters, all women are so happy, Jules explains, because a big party is thrown just for them. The museum space is dark and small, and we look at objects without any other context than Africa. A guide tells us about villages and traditions, about fertility masks and battles. Jules has returned to his teaching and we need him. Suddenly too many details are lost in the sound of the French language that I do not understand. Not well enough."

Wandering Congo

Video + prosa

Tekst og video er skabt til udstillingen NotAboutKarenBlixen på IKM, Oslo Museum som del af totalinstallationen Nonverbal Exchange.

 

 

The Hierarchy of the Senses

Prosa

ASTRONOMICAL FRONTIERS: Statement (extract)

 

AF wishes to revisit the never realised utopias; a crooked place for re-negotiation, critique and being.

 

AF challenges ideas of hierarchical thinking with a collective energy as the departure for projects.

"Sight is commonly said to be the most developed and complex sense in human perception, closely followed by hearing. For many years cognition, knowledge and divinity has been associated with especially vision and light. We are ”insightful” or “illuminated”. Seeing and hearing represent the so-called remote senses, cut off from the materiality of the world. Some claim this is why eyes and ears are placed in the upper part of the head, closest to the brain - or to God.

Further down the ladder, nose, mouth and hand represent the profane and more private senses of smell, taste and touch.

Recent research has unfolded the sensorial system as a much more complex and rhizomatic event sensitive to contextual factors. Mix and match! Add to perception and map the human senses as a matter of physical, spiritual, social, conventional and geographical intertwining. Challenge the hierarchy of the senses, erode the “point of view”, turn upside down, and then left to travel the detour."

I en kælder på Internettet

Afhandling

En rumanalytisk undersøgelse af Interfacet i tre performative kunstværker

 

Aarhus Universitets Netforlag

 

"Teknologien tilføjer et ekstra rum til vores virkelighed, en ekstra dimension eller udstrækning. Vi lever med nye medier, men er samtidig blevet ambivalent til stede; vi er både her og ikke-her, i vores sanser og samtidig væk fra at mærke det sted, vi sidder. Interfacet er en kompleks situation, hvor sansninger bliver dissonante og fysiske rum falder sammen med digitale. At undersøge interfacet bliver en undersøgelse af den fænomenologiske situation, der fungerer på samme dialektiske vis som fænomenologen Merleau-Pontys udforskning af både patologiske og velfungerende kroppe. Mennesket kan ikke længere kan tage rummet for givet som noget, der kun struktureres ud fra subjektets greb om verden, for verden er blevet tilføjet en dynamisk ekstradimension, der virker tilbage på subjektet. Denne ekstradimension er dog på uhåndgribelig vis del af verden og dermed noget, subjektet må indgå i relation til. Sameksistensen af de to rum tilskriver interfacet betydningen af en slags interspace, en sammenbringelse af rum, der uden at overtage hinanden interagerer og skaber mulighed for ny betydningsdannelse. Afhandlingen foreslår, at al diskussion om menneskets møde med teknologien må ske igennem rumlig og taktil erfaring."

The Problem of Perfect

Påstande

 

Værktøjskasse

Prosa

"Min værktøjskasse er en almen, men personlig anordning, en samling af redskaber til bearbejdning af mit hus.

Den indeholder blandt andet en klods med sandpapir, en hobbykniv, en hammer, en listesaks, seks slags tænger, stemmejern og flere typer skruetrækkere, bits og bor.

Hvert stykke værktøj har både fordele og ulemper, og kunsten er at bruge det rette redskab på den rette væg.

Ellers bliver kærvene ødelagt, og emnerne alt for runde."